Da den nye runde af ‘Krøniken’ startede søndag aften på DR1 var antallet af seere atter over 2,5 millioner, idet helt præcist så 2.527.000 så med. Det svarer til 85 procent af alle danskere, der havde fjernsynet tændt i aftes. Afsnittet i går placerer sig på 10. pladsen over de mest sete programmer i TV Meter systemets historie.
Den flotte premiere betyder, at Krøniken 2005 har potentiale til at slå sin egen seerrekord på 2.717.000 seere, som er det højeste seertal nogensinde
Det vurderer direktør i mediebureauet OMD, Johan Boserup.
– Krøniken har ikke tabt pusten – til stor ærgrelse for de kommercielle spillere på markedet. Den er til enorm gene for de kommercielle stationer. Det betyder, at den ekstremt attraktive søndag prime time er off-limits for deres lanceringer og stærke programmer. De kan simpelthen ikke konkurrere, uanset hvad de smider på skærmen, siger Johan Boserup..