Godmorgen, vi begynder new business-briefingen med det samme. Luk døren, det skal ikke ud over hele byen. Vi er sat i verden for at drive forretning. OK? Til at begynde med vil jeg sige, at når der sker en ulykke og skaderne rettes op, tæller dette positivt med i bruttonationalproduktet på samme måde, som hvis det var nye huse eller biler. Det, der er skidt for nogle, kan være godt for andre. Sådan er livet, og hvis Betty har det bedst med, at vi lige holder et minuts stilhed for brandmanden, så fint for mig. — — — Tak, så fik vi det klaret af.
Fyrværkeri er en kæmpe branche. Problemet vil altid være den begrænsede salgstid omkring nytår. Der skal bindes mange penge i lager og håndtering. De fleste fyrværkerifabrikker er hovedsageligt baseret på import. Hvor der handles, der spildes. Sådan er verden jo indrettet. Alene i september og oktober var der tre fyrværkerifabrik eksplosioner i Kina. Ja, det er også synd for kinamanden, men vi får ikke ekstra for at være globale grædekoner.
Hvem kender noget til branchen? Ingen. Har de selv gjort noget? Nej, den der lever skjult og så videre. Heksehyl-høkerne får al den reklame, de kan ønske sig i form af butiksexponering og skal ikke ofre hverken helsider eller tv-spots på produkter, der da heller ikke er kendte mærkevarer; formen og farverne udtrykker funktion og fornøjelse. Måske kører Brugsen nogle tilbudsannoncer i ugeaviser, så skal de også være med til at betale. Jeg har på internettet fundet Foreningen af Fyrværkeri-Fabrikanter og Grossister i Danmark, Kløvkærvej 15, 6000 Kolding, Tlf.: 75522022. Skriv ned, Betty.
Dette nytår bliver helt anderledes for krudtkongerne. Trykbølgen fra Kolding fremkalder en opinionsstorm, dels med hensyn til placering af krudtarsenaler i beboede områder, men også i forhold til normal anvendelse, det vil sige vildskab nytårsnat. Tænk på alle de hundeejere, der skal give vovse noget beroligende allerede når Dronningens nytårstale sendes. Medie-hysterikerne kræ ver måske totalforbud, og en eller anden tredjerangs politiker jubler med. Radioavisen skal jo fyldes døgnet rundt.
Fyrværkeribranchen skal ikke slås for retten til at opbevare 300 eller 3000 tons kinesisk krudt i nærheden af kolonihaver og børnefamilier. Det slag er tabt, og så må deres advokater prøve at flå statskassen, når de skal ud på bøhlandet. Næh, fyrværkerikapitalen har brug for at gå i offensiven med en indledende bodsøvelse og derefter overbevisende argumentation for, at fyrværkeri i rette hænder er ufarligt, men at man skal vise mest muligt hensyn. Vi skulle helst ikke ud i episoder med fysisk boykot af fyrværkeri, fordi de har læst, at en container er en brandbombe. Ærlig talt, alt muligt kan brænde.
Kunsten går ud på at splejse trådende sammen, og det er vi gode til. Vi skal finde ud af alt om deres brancheforening, hvem der er toneangivende – det kunne også være interessant at vide, om der er importører, der har rekvireret en ekstra container fra Shanghai nu, hvor op mod en fjerdedel af den sa mlede mængde varer er futtet af. Ja, undskyld min kynisme, kære kolleger. Det her skal foregå diskret, vi skal ikke hænges ud som – som, ja I ved, hvad jeg mener. Rigtigt fordrejet kan den løbe sur i Ekstra Bladet, og så flopper vores fremstød, og vi mister kunden.
En af verdens stærkeste forbrugerorganisationer er det amerikanske riffelforbund, og hvad er det de siger? Jo, skydevåben er ikke farlige i sig selv, kun hvis de havner i forkerte hænder. Nå ja, man kan selvfølgelig godt sige, at en kasse fyrværkeri er farligere end en kasse seksløbere uden patroner, glem pindehuggeriet. Det afgørende er, at fornuftig håndtering af fyrværkeri i alle led er til gavn for alle. Vi skal prøve, om vi kan hyre et par læger til at være med til at blåstemple projektet og udtale sig til pressen om det gavnlige i, at fyrværkeribranchen og lægerne går hånd i hånd for at højne krudtkulturen i Danmark.
Hvis vi kan få hver fabrik til at slippe 100.000 kr., så har vi til en gedigen landsdækkende kampagne. De skal forstå, at det h er ikke er klaret med en hjemmeside eller pressemeddelelse. Det er ikke nok til at hindre et salgsdyk, der skal stærkere midler til. Ægte propaganda som vor far frygtede den. Vi skal undgå grimme fotos, dem har folk fået rigeligt af. Vi vil informere og oplyse, ikke skræmme. Og se så at komme i gang, så vi kan være først på banen og undgå, at et eller andet lykkejægerbureau fyrer den af for næsen af os.