Den dårlige nyhed er et underskud for 1999 på 62 mio. kr. þ måske det største avis-underskud nogensinde. Den gode nyhed er, at kulturinstitutionen Politiken nu er blevet forretningsorienteret.
– Evnen til at tjene penge er en forudsætning for at bevare vores redaktionelle frihed og for at kunne investere i nye aktiviteter. Det er en forudsætning for at være den kulturinstitution, som virksomheden er, siger Lars H. Munch. Han tiltrådte 1. februar sidste år som adm. dir. for A/S Dagbladet Politiken, og han har således måttet tage den lidet flatterende ære at præsentere årets regnskabsresultat. Men samtidig kan han også fortælle om en total omorganisering, hvorigennem han har sat sit tydelige fingeraftryk på virksomheden og afstukket kursen fremover.
Omorganiseringerne bærer da også forklaringen på en betydelig del af underskuddet. 30 mio. kr. er gået til fratrædelsesaftaler, 15 mio. kr. til sanering af forretningsaktiviteter i de lokale blade og endelig ca. 17 mio. kr. til et urealiseret kurstab på obligationsbeholdningen.
– Men det er klart, at dette ikke skal opfattes som en bortforklaring. Et nulresultat på en omsætning på 1,5 mia. kr. er utilfredsstillende, siger Lars Munch.
Hans fingeraftryk har indebåret, at virksomheden nu er inddelt i 13 forretningsenheder med selvstændig kompetence og egne budgetter, mål og krav. Fællesomkostningerne er delt ud, og selv afdelinger som trykkerierne har fået at vide, at de skal fungere på markedsvilkår.
– Selvfølgelig har 1999 generelt ikke været et godt år for dagbladene þ bl.a. på grund af sure annoncemarkeder. På den anden side har Politiken vundet markedsandele og Ekstra Bladet holdt skansen. Et af vores problemer har nok været, at målene for og kravene til afdelingerne har været lidt for uklare, siger Lars Munch.
Han vil ikke oplyse nærmere om de enkelte forretningsenheders resultater – bortset fra, at han ikke kan dy sig for at fortælle, at Ekstra Bladet – trods mange års nedgang i oplag – formodentligt er Danmarks mest profitable dagblad.
Men hvad så med de dele af koncernen, som ikke giver overskud?
– Alle forretningsenheder skal måles på deres evne til at tjene penge og til at vokse, og vi kommer til at skære igennem, hvis vi ikke kan finde løsninger til at nå målene. Men en forandringsproces som den, vi er inde i, kræver selvfølgelig tålmodighed, siger Lars Munch.
Forandringsprocessen har desuden ført til en betydelig ledelsesudskiftning. I 5 af de 13 forretningsenheder, sidder der nye chefer, og i lagene herunder er der også sket mange udskiftninger.
Udover omorganiseringer er der sket betydelige rationaliseringer i alle afdelinger, som både har omfattet reduktion af medarbejdere og andre besparelser. Men Lars Munch ser ikke processen som færdig.
– Vi bliver aldrig færdige med at rationalisere. Vi skal på én gang både kunne være ødsle og gode til at skære fedt fra, siger Lars Munch.

MAGISKE RELATIONER
Udover det byder fremtiden også på store udfordringer fra de nye medier, der buldrer frem, mens dagbladenes traditionelle verden byder på stagnerende eller i bedste fald svagt voksende annoncesalg og oplag. Lars Munch fastholder dog en fast tro på dagbladenes fremtid.
– Også om 10 år vil udgivelsen af Politiken og Ekstra Bladet være kernen i vores virksomhed. Men vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os til den verden, der buldrer frem ved siden af os, og her skal vi være gode til at udnytte den styrke, vi har i form af evnen til at håndtere journalistik og være i daglig kontakt med vores kunder. Der er noget magisk ved den intense relation, avismærker har til deres kunder, og den kombination af et stærkt varemærke og tæt kontakt til kunderne skal være vores udgangspunkt, siger Lars Munch og tilføjer, at han er overbevist om, at stærke varemærker får en kolossal rolle som holdepunkt i et uoverskueligt cyberspace.
– Avisen som afsender på information giver troværdighed. Vi har et varemærke med substans i, og det er der brug for i den nye verden, siger Lars Munch.
Han peger i den sammenhæng på de nye dot-com annoncører som et eksempel på, at de nye virksomheder og den gamle verden nærmer sig hinanden.
Hvordan Politiken vil håndtere sin rolle i cyberspace, vil han ikke uddybe nærmere på nuværende tidspunkt. Der arbejdes med at definere, hvordan virksomheden kan mestre den nye verden, og det vil næppe føre til en enkeltstående programerklæring – snarere til en evolution.
Lars Munch peger desuden på, at den nye verden vil byde på alliancer i hidtil ukendte sammenhænge for dagbladene. Dagbladenes samarbejde om at byde på en radiokanal i forbindelse med medieforliget er et godt eksempel.
– Det at være blodige konkurrenter på et område og samarbejde på et andet er en del af den nye virkelighed. De nye virksomheder vil finde ud af, at varemærker er vigtige, og vi skal på den anden side ikke opfinde alt selv. Det vil danne grundlag for alliancer på nye områder, vi aldrig tidligere har forestillet os, og hvor klarheden på vores produkt og ejerskab bliver udvisket, siger Lars Munch.

Foto pr. mail fra Polfoto