Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (rad.) er parat til at gå langt for at få gennemført sit forbud mod børnereklamer. Men samtidig fremfører mediekilder over for Markedsføring, at hun har tabt slaget. Der kommer ikke noget forbud. Og meget tyder da også på, at hun selv er klar over det.
En ting er, at de borgerlige er modstandere af at forbyde børnereklamer, men når også Socialdemokratiets medieordfører erklærer sig som modstander, så er der ikke meget at bygge på.
Elsebeth Gerner Nielsen sagde da også fornylig til Børsen, at hun “har ambitioner om at få et forbud, men at det kræver mere end en radikal kulturminister at få det gennemført“.
Hun vil afvise, at den udmelding er et tilbagetog, og fremføre at hun hele tiden har haft den holdning. Bl.a. skal den lidt tidligere end Børsen-interviewet være fremført i DR’s profilen.
Men når man betragter forløbet, hvor hun har fremført kravet om et forbud meget bastant, er det svært at se det som andet end et markant nederlag, hun rider mod.
Desuden fremførte Elsebeth Gerner Nielsen så sent som i begyndelsen af december i en tale til Københavns redaktør-forening ønsket om et forbud. En tale som i øvrigt er det eneste konkrete resultat af et omfattende forarbejde i Kulturministeriet med henblik på at formulere en redegørelse for regeringens mediepolitik.

TAKTIK ELLER….
Markedsføring er i besiddelse af et udkast til redegørelse fra d. 15. oktober, men det oplyses i ministeriet, at udkastet blot er et af mange. Talen til de københavnske redaktører blev resultatet af de mange overvejelser.
Den officielle forklaring på, at det aldrig blev til en redegørelse er, at alle partierne alligevel har meldt ud, og så er der ingen grund til at komme med en redegørelse.
En taktisk manøvre er selvfølgelig en mulighed, men kilder hævder over for Markedsføring, at problemet var, at hun ikke kunne få det gennem regeringen.
Ifølge Markedsførings oplysninger, så er redegørelsen dog aldrig forsøgt kørt gennem systemet.
I både udkastet fra d. 15. oktober og den endelige tale spiller børnereklamer en betydelig rolle. F.eks. gives elementer som den fjerde radiofrekvens og TV2’s ønske om en ekstra kanal mindre opmærksomhed.
I skærende kontrast til Elsebeth Gerner Nielsens meget restriktive holdninger til reklamereglerne på TV2 står så hendes seneste udmeldinger, hvor hun i forbindelse med digitaliseringen er parat til at lade kommercielle stationer bryde de danske reklameregler mod betaling. Hun vil lade kommercielle stationer byde på plads på et jordbaseret digitalt sendenet, og der vil være to priser: en hvis de overholder danske reklameregler og en anden hvis de ikke vil.
Et sådant forslag har samme ånd som et forbud mod børnereklamer. TV2’s kommercielle konkurrenter vil blive styrket kommercielt, mens bliver mere afhængig af offentlige midler.

SMåT MED KONKRETE UDMELDINGER
Både i notatet fra d. 15. oktober og i talen til de københavnske redaktører gøres der meget ud af betydningen af public service begrebet for dansk kultur og det betones, at det er vigtigt at public service kravene skærpes. Men det er småt med mere konkrete udmeldinger. Elsebeth Gerner Nielsen ønsker at gennemføre en digitalisering af det jordbaserede net og etablere public service krav til tv-stationernes internet-satsninger.
Men herudover er holdningen meget åben, og denne udmelding er formodentlig en medvirkende årsag til de mange medieselskaber, som henover årsskiftet har meldt sig som interesserede i at drive en landsdækkende kommerciel radiostation.
Det er sandsynligvis en af de lettere opgaver i medieverdenen at lave en forretningsplan for en sådan radiokanal, der skønsmæssigt vil kunne generere 2-300 mio. kr. i reklameindtægter på årsbasis. Derfor er spørgsmålet om at finde selskaber, der er parate til at investere i en radiokanal ikke specielt interessant. Det store spørgsmål har handlet om, hvorvidt politikerne vil slippe mediet fri, og meget tyder således på, at medieselskabernes direktører har vejret, at det politiske klima er mere åbent over for et monopol-brud end hidtil antaget.
Elsebeth Gerner Nielsen har dog ikke i hverken talen eller udkastet til regerings-redegørelse gjort sig til talsmand for, at der skal etableres en landsdækkende kommerciel radiostation. Hun har blot fremført ønsket om, at der kommer et monopol-brud på nyhedsområdet. Men hun siger ikke noget om, hvor langt, hun er parat til at gå.
Kulturministeren udtrykker desuden vilje til at øge licensen med mere end pris- og lønudviklingen. Ønskerne er blevet opgjort til en stigning på 30 pct. i det første år – eller næsten en milliard kroner – men Elsebeth Gerner Nielsen erkender dog, at dette næppe er realistisk. I udkastet fra oktober rejser hun dog samtidig spørgsmålet om licensen skal afskaffes helt eller delvist og overgå til finanslovsfinansiering. Specielt udgifterne til digitalisering er et argument for en sådan løsning. Emnet er dog ikke kommet med i talen til de københavnske redaktører.
Milliarden er udspecificeret med ca. 100 mio. kr. til drifts- og finansieringsomkostninger i forbindelse med digitaliseringen, ca. 500 mio. kr. til programinvesteringer, ca. 70 mio. kr. til DR’s og TV2’s on-line aktiviteter samt 300 mio- kr. til kompensation til dels TV2 for forbudet mod børnereklamer og dels andre forhold som pris- og lønudviklingen.

BREDT FORLIG?
Spørgsmålet er, om Elsebeth Gerner Nielsen vil gå efter et bredt forlig. Det forventes, at hun ret hurtigt vil koble Venstre af forhandlingerne, men hvis hun skal langtidssikre et forlig ud over næste valg, så skal hun som minimum havde CD og Kristelig Folkeparti med – og gerne også de konservative. Men skal det lykkes at splitte de borgerlige, så skal der sluges meget store kameler på begge sider.
Brian Mikkelsen tror på, at kulturministeren vil gå efter et bredt forlig, og han holder da også dørene åbne for forhandlinger. Men han betoner samtidig, at det er usandsynligt, at de konservative vil gå med til et børnereklameforbud, og på radioområdet vil partiet ikke engang give den fjerde frekvens til TV2. Samtidig betoner han, at det er vigtigt, at de borgerlige står sammen.
Kilder inden for medieverdenen peger dog samtidig på, at meningsmålingerne kan give både Venstre og konservative en motivation for at indgå brede forlig på områder som f.eks. mediepolitikken. Hvis de efter et valg skal danne regering med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag, kan det være en fordel, at sådanne områder er låst fast af et forlig.
De kommende forhandlinger ser således ud til at være meget åbne i forhold til retorikken. Men om det ligefrem skulle lykkes at lave et visionært forlig – det er en helt anden sag.
Kulturministeren lægger ikke just op til det, når hun omtaler fremtidsvisioner som fantasifulde scenarier, og fastslår, at mediepolitikken blot skal tage sig af de næste fire år.
Hun erklærer sig som klar uenig i, at man lige så godt kan slippe de frie kræfter løs. Og det har hun sikkert ganske ret i. Men de frie kræfter ER en realitet, og at styre dem – det kræver visioner for fremtidens scenarier.