Carina Christensen er parat til at sætte sit første, store fingeraftryk som kulturminister. Det sker på det kommende medieforlig, der færdiggøres i 2010, erfarer Børsen. Det er DR’s rolle i mediebilledet, hun vil se på, herunder public service-funktionen.
– Jeg er meget optaget af public service-begrebet, og hvad det betyder for DR. Når DR får licenspenge, skal de passe på ikke at fylde for meget og dermed blive konkurrenceforvridende, siger hun. Det præcise indhold af hendes planer kendes ikke, men Børsen mener at vide, at DR skal stækkes på visse udvalgte områder som radio og nettet. På tv fungerer konkurrencen og public service fint, mener hun.
Børsen Mediemarked side 8.