En ny Nielsen NRG-måling er skræmmende læsning for de involverede parter i Baz Luhrmanns ny storfilm ”Australia”.
Den har kostet 130 millioner dollar at producere for Twentieth Century Fox, mens landet Australien har postet 26 millioner dollar i spin-off reklamefilm for landet som turistdestination.
Kun to uger før lanceringen i USA viser det sig, ifølge AdAge.com, at skræmmende få amerikanske biografgængere kender til filmen – og at endnu færre overhovedet har tænkt sig at give penge for en billet.
Nielsen-målingen viser, at kun fem procent af de adspurgte uhjulpet kan nævne filmen – kun 60 procent kunne med en hjælpende hånd.
29 procent gav udtryk for interesse for filmen, mens kun seks procent gav udtryk for, at filmen vil være deres første valg i tilfælde af en biograftur.
Tallene bliver ikke bedre, når det drejer sig om unge mænd under 25 år: Fire procent kan uhjulpet nævne filmen, hjulpet bliver tallet 48 procent, og kun to procent nævner filmen som et første valg.
Unge kvinder under 25 synes ligger meget højere – og de er ellers den klassiske målgruppe for romantiske, historiske dramaer, understreger adage.com.
Twentieth Century Fox sætter ellers sin lid til filmen. Filmstudiet har et hårdt år bag sig, da ingen af dens sommer-film har nået at indspille over 100 millioner dollar.
sd