At kvinderne ikke er med helt fremme og markerer sig som daglige ledere, gælder nok i langt de fleste brancher. Tre kvinder i den danske reklamebranche – som alle er nået helt til tops – fortæller her om vejen dertil og årsagerne til, at meget få kvinder bliver ledere. Og en enkelt mand, Morten Stenius, som har valgt at omgive sig med kvinder på ledende poster hos Publicis A/S, fortæller hvorfor.

Annemette Allerup, partner og kreativ direktør hos Courage/BDDP, har taget det lange seje træk. For hun startede i reklamebranchen som tekstforfatter helt tilbage i 1970erne, hvor kvindelige kreative var et ret ualmindeligt syn. De fik typisk opgaverne med “feminine“ produkter. Dengang skulle kvinder for alvor bevise, at de kunne det samme som mænd. Og helst lidt mere.
– Jeg kan huske, da jeg kom til Lund + Lommer som ung tekstforfatter i 1971. De havde selvfølgelig tænkt sig, at jeg skulle lave mad, mode, kosmetik og hårde hvidevarer måske. Men så blev seniortekstforfatteren syg, og de blev “nødt“ til at sætte mig på en Volvo-kampagne, der skulle være færdig. og det gik godt, så jeg fik lov til at lave mere Volvo – bl.a. lastvogne. Men det varede måneder, før de turde fortælle den meget mandlige kunde, at det var en kvinde, der havde skrevet kubik. Og endnu længere før jeg fik lov til at møde kunden.
– Heldigvis er det meget nemmere for kvinder i dag og ikke nær så ulige som tidligere. Jeg har mange mandlige kunder og opgaver med maskuline produkter, men man skal kunne stå for mosten. Hvis man over flere dage f.eks. skal til prøvekørsel i Jyllandsringen med en hel horde af bilforhandlere, skal man kunne tage en del mandehørm og sjofle vittigheder. Og i hvert fald ikke gå først i seng, siger Annemette Allerup.
Dorte Zangenberg, kreativ direktør og 50 % medejer af buhl UnLtd, tror sagtens, at det kan lade sig gøre for kvinder i dag at blive ledere – hvis evnen og lysten er til stede. Selvom der er stadig mange gammeldags mønstre i branchen.
– Kvinder vil nok hellere levere et godt produkt fremfor at lave internt politisk arbejde. Det synes jeg kendetegner mange af de kvinder, jeg har mødt. Der findes en stor portion kvindeligt talent i branchen, som man faktisk ikke ser. Når der inviteres til seminarer og juryer burde halvdelen være kvinder. Det er langt fra tilfældet, hvilket er noget forstokket, siger Dorte Zangenberg.
Anouska Sinding har været kreativ direktør hos Publicis A/S et halvt år, hun har ingen børn og er med sine 31 år en af de yngste kvinder, der er med helt fremme i reklamebranchen. Hun mener ikke, at branchen gør det ret attraktivt for kvinder at have en ambition om at blive ledere.
– Jeg tror, at branchen er utrolig mandsdomineret i opfattelsen af sig selv. Mænd på topposterne har også et andet indbyrdes sprog. Og så er der stor forskel på niveauet i ambitioner for kvinder og mænd – og særligt måden, de kommer til udtryk på. Jeg tror, det er uhyre vigtigt for branchen, at man løsner op for fordelingen af lederposter og gør det mere tillokkende for kvinder at blive ledere. For ellers fortsætter vi med den noget forskruede sammensætning. Efter vores erfaring giver det en rar omgangstone med en ligelig fordeling af kønnene. Også inden for ledergruppen. Og måske oven i købet en anden form for kommunikation i sidste ende. Men grundlæggende tager de fleste kvinder jo stadig ansvaret for hjemmelivet, og det er altså svært at kombinere med et lederjob i vores branche, og vel også i mange andre brancher, siger Anouska Sinding.
Annemette Allerup mener heller ikke, at der er samme prestige i lederposter for kvinder som for mænd. At gå rundt med en lille direktør i maven fortolkes af mange som en maskulin egenskab.
– Det opfattes ikke som kvindeligt at buse frem og demonstrere styrke. Men hvis en mand afmærker territorium, så indgyder det respekt. Kvinder prioriterer anderledes, og så er mange stadig bundet derhjemme. Hvis begge parter arbejder meget, er det stadig oftest kvinderne, der giver sig, når børn f.eks. skal hentes fra institution, siger Annemette Allerup.
– Jeg tror altså ikke på den med børnene. Mange mænd involverer sig i hjemmelivet på lige fod med kvinderne. Det er blevet mere legalt, at mænd rejser sig fra et møde, fordi barnet skal hentes i børnehave. Og så er der gode penge i reklamebranchen, så de fleste har råd til en fornuftig pasningsordning. Jeg tror, det er retningen af ambitioner langt mere end familieliv og børn, der afholder mange kvinder fra at blive ledere. Til gengæld er reklamebranchen organisatorisk stadig meget traditionel også ved ansættelser. Reklamefolk har som regel ikke gennemgået lederuddannelser, så pludselig sidder fagfolk i lederstillinger. Indgangsvinklen er derfor ikke moderne ledelse. De fleste søger tryghed ved at udpege andre ledere, der ligner dem selv. Mænd søger mænd, siger Dorte Zangenberg.
– Jeg tror, at flere ting gør sig gældende. Der findes mange dygtige piger i branchen, men det er ikke ret attraktivt i forhold til familielivet at være leder. I forvejen har man sjældent en helt almindelig arbejdstid, og hvis man så pludselig skal til både at levere den forventede arbejdsindsats med opgaver og kundeansvar og så samtidig påtage sig et lederansvar – en funktion, der kræver yderligere tid – så kan det næsten ikke kombineres med familie og børn medmindre, man har nogle mere smidige arbejdstider end det normale i dag, siger Anouska Sinding.

DE TOG CHANCERNE UNDERVEJS
For både Annemette Allerup, Dorte Zangenberg og Anouska Sinding har det været et sammenfald af tilfældigheder, at alle tre sidder på ledende poster i dag. Det har aldrig været målet alene for nogen af dem. Til gengæld har de altid haft en ambition om at blive rigtig gode til deres job – få de spændende opgaver og løse dem optimalt.
– Det er faktisk meget ensomt at være kvindelig leder, fordi man ikke har et ret stort netværk at trække på. Jeg har heller aldrig drømt om at blive kreativ direktør snarere at få de gode opgaver. Være en dygtig kreativ med respekt fra både kunder og kolleger. Og jeg tror, at mange kvinder synes, det er vigtigere at være vellidt og god til jobbet fremfor at stræbe efter en lederrolle. Men selvfølgelig har jeg været ambitiøs med mit arbejde, og personligt har jeg fået en masse. Det er jo selvbekræftende at lave reklame, siger Annemette Allerup.
– Pludselig dukkede der nogle muligheder op, som jeg havde lyst til at afprøve. Jeg har grebet chancerne undervejs, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for det giver mig indflydelse på mit eget og andres arbejde. Og kvinder kan sagtens blive ledere, selvom de har familie. Man skal bare ikke ride med på den moderne bølge om at blive hele aftenen. Det er krukkeri og manglende disciplin, at man skal blive hængende til langt ud på natten. I stedet skal man hellere gå hjem og søge viden i andre miljøer. Det bliver meget snævert kun at omgås reklamefolk, siger Dorte Zangenberg.
– Jeg har aldrig betragtet mit arbejde som et karriereforløb, selvom lederrollen nok har ligget og luret. Måske for at bevise, at der er en anden – og forhåbentlig bedre – måde at lede og fordele arbejdet end den traditionelle måde, jeg selv er opdraget på i branchen. Til gengæld skal det også siges, at det kræver mænd, der ikke er bange for kvinder, for at udviske de traditionelle kønsrollemønstre og skel. Hvis mænd vil have en rollefordeling på arbejde, som ligner deres hjemmeliv, så har piger sgu ikke mange chancer for at bevæge sig op i hierakiet, siger Anouska Sinding.

VEJEN TIL TOPPEN – MED FAMILIE På SIDELINIEN
Både Annemette Allerup og Dorte Zangenberg har arbejdet sig frem med familieliv og børn ved siden af. Men de har været i så forskellige situationer på hjemmefronten, at oplevelserne undervejs langt fra er ens. Annemette Allerup har været alene med to børn, mens Dorte Zangenberg kun har haft et barn og et godt netværk til pasningen.
– Hvis det havde været i dag, ville jeg nok have benyttet mig mere af on-line mulighederne. Så ville jeg have mødt mine børn med te og hjemmebagte boller i stedet for den latente dårlige samvittighed. Jeg chokerede mine børn, hvis jeg allerede kom hjem ved 17-tiden. Og i dag har ingen af mine børn f.eks. lyst til at gøre karriere i reklamebranchen, det er ALT for meget arbejde. Men de har dog set og lært, at det er vigtigt at have et arbejde, man er glad for og engageret i. Jeg tror godt, mine børn kunne have tænkt sig det meget anderledes. Til gengæld har jeg altid engageret mig meget i deres skoler, stillet op til de mest mærkelige ting, de har engareret sig i lige fra fodboldkampe på Sydsjælland til hiphop og amatørteater. Og det var nok ubevidst for at kompensere for mit store fravær, siger Annemette Allerup.
– Min søn er 25 år i dag, men han blev som lille altid passet af mine forældre eller min moster. Det var en utrolig stor hjælp. Hvis ikke jeg havde haft den mulighed, ville jeg have sørget for at finde en person, der kunne passe ham hjemme hos os selv. Men han har altid kunnet få fat i mig, uanset hvor i verden jeg var henne. Og det er gået godt. Det handler meget om prioritering, og jeg har altid prioriteret min søn og min mand højt. Selvfølgelig har der nok været perioder med svigt, men så har der været andre, hvor jeg har givet mere, siger Dorte Zangenberg.

– Jeg har ikke selv børn, og har nok kompenseret for det via mit arbejde gennem de sidste 10-11 år. For når man ikke hænger i en klokkestreng på hjemmefronten og oven i købet er priviligeret med spændende kunder og opgaver, er det let at falde i og hellige sig bureauet. Man kan tillade sig at blive opslugt og videreudvikle sig via sit arbejde. Og det har vel været medvirkende årsag til, at tingene har udviklet sig for mig, som de har, siger Anouska Sinding.
Til gengæld har Anouska Sinding oplevet mange mødre på bureauet. Og der er faktisk blevet kæmpet hårdt for at skabe nogle tillokkende vilkår for kvinder hos Publicis.
– Vi har haft en del enlige mødre ansat her på bureauet, og de arbejder utrolig struktureret. De skal have noget fra hånden i arbejdstiden, fordi der hele tiden eksisterer et pres om at være færdige til tiden og kunne hente unger fra børnehave. Her på bureauet har vi faktisk gjort rigtig meget for at kombinere bureauliv med børn. Vi har et helt børnerum med videofilm og legetøj, hvis de er syge eller bare skal med tilbage på arbejde efter børnehave eller skole. Og det er også meget smukt, at de nye tendenser viser, at der kommer flere kvindelige leder, men hvis først man er blevet leder, er det svært at kombinere med familieliv. Og det er også meget smukt, at Brian Laudrup går ud og fortæller, han skal til at passe sine børn, men han har jo også råd til det. I den almindelige verden, er det altså ikke mændene – særligt ikke lederne – som kommer og beder om månedlig fridag og flextid. Der er mange piger med lederevner, som siger fra p.g.a. familien. Og det er trist, men det må man jo respektere, at folks prioriteter ikke altid lægges på reklamens alter, siger Anouska Sinding.

KVINDER BESTEMMER JO ALLIGEVEL
Morten Stenius, adm. direktør hos Publicis A/S, omgiver sig til dagligt med kvinder på lederposter både på kontaktsiden og den kreative. Hans erfaring er, at det er godt med kvinder, fordi de er pålidelige og dygtige. Og eftersom kvinder alligevel bestemmer alt her i tilværelsen, kan man ligeså godt ansætte dem som beslutningstagere.
– Handlen af langt de fleste produkter i Danmark, disponeres af kvinder. Specielt de kortvarige forbrugsgoder, men kvinder har i høj grad også indflydelse på de langvarige. Og så er det vel ikke så mærkeligt at have kvinder siddende som ledere i reklamebranchen. Men naturligvis er udgangspunktet jo først og fremmest kvalifikationer, og jeg har altså gode erfaringer med kvinder og har derfor mange her på bureauet bl.a. Anouska som kreativ direktør, siger Morten Stenius.
Publicis A/S har også indrettet bureauet, så der er plads til børn og familie ved siden af arbejdet. For det mener Morten Stenius giver mere helstøbte mennesker, som også er langt mere kvalificerede til at tackle problemer.
– Man kan sagtens arbejde her med en intakt familie. Vi indretter hverdagen efter normal arbejdstid. Vi satser på effektivitet i dagtimerne, så man ikke behøver filosofere om natten. Sevfølgelig bliver man om aftenen, hvis det brænder på, men oftest klarer vi altså arbejdet om dagen. Og det giver bedre plads til kvinder med børn og familie. Men generelt tror jeg, at de fleste kvinders ambitioner går mere på det faglige end på visitkortet. Mænd er langt mere stræbsomme efter de store titler. Det tror jeg er et traditionelt mønster allevegne, siger Morten Stenius.


Bokstekst :

ALT SKAL SKE HER OG NU
Erhvervspsykolog Lene Stephensen – tilknyttet DRB skolen som ansvarlig for optagelsesprøven og som underviser mener, at det ulige forhold mellem antallet af mandlige og kvindelige ledere i reklamebranchen er det samme som i resten af det private erhvervsliv. Til gengæld mener Lene Stephensen, at det er et overgangsfænomen, at kun få kvinder bliver ledere.
– Reklamebranchen er hård med skiftende arbejdstider, og alt skal ske her og nu. Derfor er det svært at planlægge arbejdet, og samtidig skal man helst stå til rådighed hele tiden. Det kan ikke kombineres med et almindeligt familieliv. Tidligere var det også mændene, der satsede på karrieren, mens kvinderne skulle tage sig af hjemmelivet. Men jeg tror, et skift er på vej med langt flere kvindelige ledere. Den nye generation lever langt mere lige, hvad angår f.eks. huslige pligter, og kvinderne vil have lov til også at satse på karrieren i dag. F.eks. i lægeverden ser man det allerede, for der er lige mange kvindelige og mandlige overlæger. Og i dag er de værdier, som er i højsædet ved god ledelse, faktisk kvindelige – det gælder intuition, indlevelsesevne m.m., siger Lene Stephensen.