Den økonomiske stagnation har ikke ramt reklamebureauet Kunde & Co., hvor man er i fuld gang med at ansætte nye medarbejdere til bl.a. en særlig medical-satsning.
– Vi også i gang med at opruste inden for branding-kompetencen. Så lige nu er der ikke brug for at skære i antallet af medarbejdere. Tværtimod. Men det kan godt være at vi om 14 dage skal til at fyre, siger Jesper Kunde, der dermed afviser alle rygter om fyringer. Han forklarer bureauets positive situation med, at 50 procent af bureauets kunder er koncentreret om det udenlandske marked.
– I udlandet er der ved at blive skabt en større forståelse for ikke at skære i markedsføringsbudgettet i nedgangstider. Men det skal nu nok ende med, at de skærer alligevel, siger Jesper Kunde, der derfor ikke vil afvise, at det kan komme på tale at skære i antallet af medarbejdere på et tidspunkt.
jür