ElGigantens placering på kundelisten hos Kunde & Co har trukket en negativ reaktion med sig. En anden af bureauets kunder, L’easy, der udlejer elektronik, har erklæret sin utilfredshed.
– Vi synes, det er meget uheldigt, og vi bliver nu nødt til at holde kortene lidt tættere til kroppen. Vi kan ikke være tilfredse og har bedt Kunde & Co om at klargøre, hvordan de mener, den situation kan fungere tilfredsstillende, siger produktchef Per Madsen, L’easy.
Han oplyser videre, at firmaet netop er blevet indkaldt til et møde.
Kunde har oprettet en specialafdeling, der skal have særlig fokus på detailhandlen, og ElGiganten og Tæppeland er de første kunder. fin