Niels Henrik Eriksen skifter jobbet som direktør og partner i reklamebureauet Kunde & Co. ud med en stilling hos den danske vindmøllegigant Vestas.

Det skriver dagbladet Børsen.

Niels Henrik Eriksen nye titel bliver senior director i Vestas’ globale markedsføringsafdeling.

Dermed får han mulighed for at følge de kommunikations- og markedsføringsstrategier, som han skal være med til at udvikle, hele vejen til de er en del af virksomhedens hverdag. Og det ser han frem til.

– Det bliver anderledes, men spændende at prøve kræfter med, fordi det giver mig mulighed for at komme mere i bund med tingene. Som rådgiver er man inde over mange opgaver, men ofte er man allerede videre og i gang med den næste opgave, når de løsninger eller koncepter, man har været med til at udvikle, skal implementeres, siger Niels Henrik Eriksen til Børsen.

Børsen