En af Thailand’s største forretningsmænd Khun Chalerm, der bl.a. ejer halvdelen af energidrikken Red Bull, har via London hyret Kunde & Co. til at gennemføre et omfattende brandingprojekt af sin virksomhed Siam Winery.
Siam Winery søger strategisk sparring, fordi konkurrencen på det hjemlige marked er tiltaget mærkbart med bl.a. lanceringen af færdigblandede drinks fra Smirnoff og Barcardi. Kunde & Co’s projekt baserer sig på strategierne i Jesper Kunde’s bog Corporate Religion og første skridt bliver at kortlægge alle de interne værdier i Siam Winery.