MediaWatch skriver i dagens nyhedsmail, at kunderne i Danmark og andre europæiske lande adopterer 3G-teknologien langsommere end forventet. I Danmark er der nu 134.127 3G-telefoner.
For seks år siden gældsatte teleselskaberne sig ud over alle grænser for at få del i de attraktive 3G-licenser. Investeringer der ifølge Børsen løb op i 780 mia. kr. Men de europæiske telekunder er åbenbart tilfredse med en telefon, der kun kan ringe og sende sms’er. I hvert fald er det kun 5,4 procent af mobilbrugerne i Europa, der har en 3G-telefon.
Pete Hubert, forsker hos Roke Manor Research, der er en del af Siemens-koncernen, siger, at der er masser af andre måder, man kan få de samme ydelser, som 3G leverer. Derfor er der ikke et enkelt argument, der for alvor taler til fordel for 3G, siger han. MSOL