I februar indrykkede Statens Museum for Kunst en stribe annoncer i udvalgte dagblade og HT-busserne i København, hvor folk blev opfordret til at besøge museets hjemmeside og Facebook-side, og give deres bud på, hvad de forbinder med initialerne SMK.

Baggrunden for kampagnen er en længerevarende strategiproces, hvor man har diskuteret, hvordan Statens Statens Museum for Kunst fremover skal styrke sin position som Danmarks foretrukne kunstmuseum.

En del arbejdet med at revitalisere Statens Museum for Kunst, blev en aktivering af akronymet SMK og samtidig lancering af en ny kommunikationsform målrettet mod den moderne kultur-forbruger. Til at udvikle den nye kommunikationsplatform har Statens Museum for Kunst samarbejdet med Bates Y&R.

Målsætningen har dels været, at Statens Museum for Kunst skulle blive mere “top of mind” hos den yngre målgruppe og samtidig skabe et øget kendskab til det mere mundrette og nutidige SMK.

Hensigten med dette greb er at gøre op med højpandet finkultur og smagsdommeri, for i stedet at iværksætte en mere folkelig tilgang, hvor brugerne er med til at definere, hvad SMK skal stå for – både konkret og i overført betydning. Derfor har man især lagt vægt på at fremhæve ”kunsten” og nedtone ”staten”, som i manges bevidsthed står for det ophøjede og mere støvede.  

Første del af kampagnen gik således ud på at involvere museets egen stab og publikum i at definere deres personlige oplevelser af museet – med afsæt i museets initialer. Det gav mere end 1.000 personer deres bud på. Og som krølle på halen, er de omkring 600 bud, som er afgivet online og de 400 bud, som er afgivet på selve museet, både blevet udstillet i elektronisk og fysisk form.

– Det er vores opfattelse, at vi har aktiveret en målgruppe, der er bredere end den, der normalt er tilbøjelig til at besøge SMK. Med kampagnen har vi kunnet knytte noget nyt og uhøjtideligt til SMK – og til kunst og kultur generelt, fortæller kommunikationschef Lise Korsgaard fra Statens Museum for Kunst.

Kampagnen er i princippet en konkurrence, hvor selve opgaven, består i at finde tre ord, som definer, hvad SMK betyder for den enkelte deltager i konkurrenden. De tre ord skal måske ikke overraskende begynde med de tre bogstaver S, M og K – og derudover skal brugeren vælge baggrundsfarve til sloganets ramme og tekst, som senere vil kunne blive udstillet.

I samme øjeblik, som brugerne indsender sit forslag, bliver det eksempelvis delt på Facebook. Det har medført, at SMK har fået spredt sin branding-kampagne viralt til en bredere og relevant målgruppe, hvor det er interessant at observere, at omkring entredjedel har benyttet sig af mobile enheder, enren i form af en tablet eller smartphone.

– Vi er nået utroligt langt med meget få midler, og det skyldes primært museets ledelse, som har vist lyst og vilje til, både at afprøve de nye muligheder for brugerinvolvering, som sociale medier har givet os, fsiger Michael Christian Knudsen fra Bates Y&R.

Næste fase af kampagnen er allerede igangsat med lanceringen af museets nye særudstilling “Blomster og Verdenssyn”, som i øjeblikket pryder bybilledet I København.

Du kan gå ind på Facebook og definere, hvad SMK betyder for dig, her.