Kvickly vandt over Adidas i Sø- og Handelsretten i en sag om krænkelse af de tre striber som varemærke, fortæller FDBs blad Coop. Kvickly har anvendt de tre striber på ærmerne på børnejakker, og Adidas havde krævet en erstatning på 100.000 kroner for krænkelse af varemærket.
Men Sø- og Handelsretten fandt, at moden på området for sports- og fritidstøj i en årrække har været præget af striber, og at man i de seneste år har oplevet en betydelig brug af forskellige stribemotiver. Retten fandt således, at de tre stribers identitet og gennemslagskraft er blevet sløret, og at Adidas selv har bidraget til dette med anvendelsen af en række varianter. fin