Arlas kampagne for den nye Minimælk møder nu kritik fra flere kvindeforeninger, der over for Jyllands-Posten karakteriserer den som kvindeundertrykkende. Bl.a. siger Randi Nielsen fra Kvinderådet om reklamerne med de tre piger, Naturel, Kakao og Vanille, at de “fører til et afstumpet kvindesyn”.
Kampagnen har unge mænd fra 18-25 år som målgruppe og er en forrygende succes med et salg på 40 pct. over budget, og produktchef Karsten Jeppesen mener da heller ikke, at kampagnen overskrider grænserne.
“Men hvis det skal lykkes at sælge mælk til unge mænd, så er vi nødt til at lave en kampagne, der vækker opmærksomhed og går helt til stregen, siger Karsten Jeppesen til Jyllands-Posten.