Scanad har tidligere haft medarbejdere som medejere. Men forrige år købte Robert Rasmussen, der overtog direktørposten i 2002 fra storebror Claus Herluf som led i et delvist generationsskifte, resten af de tidligere medejere ud.
– Det handler om også at få unge og ledere ind i kredsen af ejere. Det vil vi gerne. Jeg er 57 år, så det skal også ses som et glidende generationsskifte. Nu kan vi have en horisont i ejerkredsen på tyve år frem i tiden. 2003 og 2004 var svære år. De nye folk har været med til at flytte os de seneste år, så der er et forbedret fundament.
Det er planen at få en eller to flere ind i ejerkredsen. Rasmussen bevarer aktiemajoriteten.
Scanad har i løbet af 2007 gearet op og ansat en halv snes nye medarbejdere i løbet af de seneste måneder. Der skal ifølge Robert Rasmussen også udvides i år.
Søren Kyllebæk er 49 år og har tidligere været direktør i DDB Needham og formand for brancheforeningen DRRB. Martin Axel er 37 år. Han har tidligere været hos Ogilvy & Mather Århus, PA Consulting Group og Grundfos. Jesper Mathiesen, ligeledes 37 år, har en baggrund som art director og har tidligere været hos reklamebureauet Envision.
asj