5 teams fra Handelshøjskolen i København deltager i L’Oréal e-Strat Challenge, der er blevet verdens største og mest internationale on-line business game.
L’Oréal har slået rekord for tilmeldinger til den 4. udgave af L’Oréal e-Strat Challenge: 30.054 studerende fra 113 lande har tilmeldt sig, og det er derfor det største og mest internationale business-game nogen sinde
Blandt de mange forskellige universiteter og handelshøjskoler de studerende kommer fra, kan nævnes: Harvard i USA, Coppead i Brasilien, China Europe Internatinoal Business School, Indian Institute of Management, INSEAD i Frankrig, Keio i Japan og CBS-Handelshøjskolen i København.
I løbet af de næste 7 uger, vil de 1000 teams på hver 3 studerende, der er udvalgt, teste deres strategiske evner ved at konkurrere on-line. Dette business-game giver Bachelor og Master/MBA-studerende mulighed for at lede deres egen virtuelle kosmetikvirksomhed, hvor de skal tage stilling til autentiske markedssituationer, og måske ender de med at få et job hos L’Oréal.
For at give dette års deltagere endnu større ’erhvervs-erfaring’ inviteres vinderne fra hver af de 7 zoner, spillet er inddelt i, for henholdsvis Bachelors og Master/MBA studerende til at præsentere en strategisk virksomhedsplan og promovere deres firma overfor L’Oréal e-Strat kommiteen på L’Oréals hovedsæde i Paris i april 2004. De to vindende hold vil som præmie få en uges ophold på en destination efter eget valg.
32 danske teams havde tilmeldt sig spillet; blandt disse er udvalgt 5 teams, 4 teams med Master/MBA studerende og 1 team med Bachelor studerende, alle fra Copenhagen Business School.