Reklamebureauet La Familia er efter et halvt år stadig på jagt efter en kreativ direktør, der kan fuldende bureauets ledelsesteam, der udover adm. dir. Søren Berg også tæller stategisk direktør, Anthony Aconis.
La Familia’s tidligere kreative direktør, Mads Freund var blandt dem, der blev afskediget lige før Søren Berg tiltrådte i februar. Bureauet har efter lang tids søgen et konkret emne i kikkerten, som Søren Berg håber på at kunne præsentere inden for de næste par måneder.
La Familia fik i sit første regnskabsår, der går fra den 1/10 til 30/9, et underskud på to mio. kroner.
Ifølge Søren Berg, skyldes resultatet, at man har slæbt rundt på dyre lønninger blandt nogle af bureauets tidligere ledende medarbejdere. Samtidig har fusionen betydet store udgifter til flytning og nye lokaler.
Hvis det de kommende uger lykkedes at lande en stor aftale med en ny kunde, regner Søren Berg med, at bureauet kommer ud med et nul i det nye regnskabår, som slutter om godt en måned.
– Det er ganske pænt, hvis man tager med, at vi i den periode har tabt bureauets største kunde, siger Søren Berg, der ikke vil udelukke, at der kan blive behov for at skære lidt i antallet af medarbejdere for at få råd til at ansætte et kreativt team og en kreativ direktør.
– Vi har haft et møde med medarbejderne og der er en forståelse af, at vejen frem er at være et mere kreativt fokuseret bureau, siger Søren Berg, der regner med at La Familia rammer en får en bruttoavance på 28 mio. kroner.
Det er 25 procent mindre end året før, hvor beløbet var 37 mio. kr.
jür