Ledelsesgruppen på La Familia hedder lige nu: Søren Berg. Og så med Jesper Winge Leisner som konstitueret direktør. Det viser sig nemlig, at kreativ direktør Mads Freund var blandt de 7 afskedigede i slutningen af januar. Det betød, at hele det gamle ledelses-team var væk, da den nye administrerende direktør Søren Berg Tiltrådte d. 1. februar. Han er således nu på jagt efter to nye folk til ledelses-gruppen.
– Jeg skal bruge en strategisk/udviklings direktør samt en kreativ direktør. Hvad angår den første er vi meget langt. Hvad angår den kreative direktør, så er vi ikke ret langt. Jeg er temmelig krævende, hvad angår de kompetencer, vi har brug for på den plads. Det skal ikke nødvendigvis være en, der er utroligt god til at få ideer – snarere en der er god til at lede og gudie det talent, vi har på bureauet. Det skal være som har modet til at hyre et team, der måske er bedre end ham selv kreativt set, siger Søren Berg.
For Mads Freund må det sidste halve år siges at have været meget turbulent. Han udgjorde ledelsesteamet sammen med Morten Theil, og var kreativ drivkraft bag den store BG Bank kampagne, som bureauet vandt i en konkurrence, og som startede i efteråret.
– Jeg må konstatere, at det går stærkt i denne branche. Afstanden mellem succes og en tur ud i kulden er ikke ret lang, når man havner i en omstrukturering af et bureau, siger Mads Freund og tilføjer at der ikke er andet at gøre end at ønske, at det må lykkes for Søren Berg og hans folk at løfte bureauet og så selv se at komme videre. fin