La Familia har netop vundet budgettet for Sundhedsstyrelsens kampagne for fysisk aktivitet. I konkurrencen om budgettet deltog udover La Familia også Propaganda McCann, Bergsøe 4 og BBDO. Sidstnævnte deltog sammen med PR-bureauet Holm Communication.
Motionskampagnen er en ny fase i Sundhedsstyrelsens bestræbelser på at få danskerne til at bevæge sig mindst 30 minutter om dagen. I den nye kampagne, som kører i begyndelsen af juni, vil der blive appelleret ekstra meget på den meget inaktive del af befolkningen.