G20-landenes bestræbelser på at begrænse bonusudbetalinger i finanssektoren vil sprede sig til alle andre sektorer, forudser en række eksperter. Presset, for at det vil ske, vil komme fra aktionærerne og den brede befolkning, og det pres vil politikerne bøje sig for.
Jean Dermine fra Insead mener, at den økonomiske krise i sig selv vil lægge låg på bonusser i alle brancher. Han vurderer, at de store budgetunderskud og offentlige gældsætning i den vestlige verden vil medføre, at ingen enkeltgruppe får lov til at beholde de store bonusbeløb.
Politikerne vil efterhånden støtte op om mere effektive Corporate Governance-regler, og det kan for eksempel være i form af at stille krav til de virksomheder, der vil opnå offentlige kontrakter. Bonusdiskussionen bliver helt central, når G20-landene mødes i Pittsburgh den 24. og 25. September.
Børsen Executive side 2-3.