Flere kort i et. Det er filosofien i et nyt banebrydende “intelligent” kreditkort, som Lån & Spar Bank nu introducerer efter halvandet års
samarbejde med LIC – Lærernes Indkøbs Central.
Kortet, der har uendelig mulighed for at indbygge diverse funktioner – f.eks. rabatordninger er det første af sin art i Danmark – og i verden – lanceres i første omgang kun til LIC’s op mod 300.000 medlemmer i Danmark
og Sverige, fastslog bankens administrerende direktør Peter Schou ved præsentationen onsdag.
– Coop har talt om et sådan kort i ti år. Nu har vi udviklet det. Et sådan kort findes ikke andre steder i verden. Det nye kort bygger i Lån & Spars udgave på et Mastercard, der giver mulighed for at benytte kortet til alverdens forskellige transaktioner, sagde Peter Schou.
Det nye gratis betalingskort til LIC-medlemmer fungerer både som rabatgivende betalingskort i Danmark og Sverige, som internationalt kreditkort og som benzinkort hos Q8.
/ritzau/