Det går ned ad bakke for kvindebladene. Både Alt for damerne og Femina har mistet 16 procent læserne på et år – tilsammen svarer det til flere end 120.000 læsere.
Og for en måneds tid siden måtte Forlaget Benjamin lukke månedsmagasinet Nova efter blot 13 udgivelser.
Til gengæld er der åbenbart mere gang i mændene.
I november sendte Chili Group ”Mand” – et gratismagasin af instore-typen – på gaden til mænd. Bladet distribueres via 7-Eleven og YX-tankstationer.
Og nu er det så Bonniers, der følger trop med et nyt måneds-mandemagasin, Aktiv Træning.
Et betalingsmagasin, der henvender sig til mænd i det, forlaget kalder ”mentalalderen 25 til 50 år” og giver ifølge forlaget gode kostråd og hjælper med træningsprogrammer, hvad enten man ror, løber, cykler eller svømmer.
Aktiv Træning udkommer 12 gange i 2008, første gang den 31. januar, og får Claus Cancel som chefredaktør.
sit