Færre danskere vælger at tage en formiddagsavis med på stranden. Således oplevede både B.T. og Ekstra Bladet et pænt læsertab i årets to første sommermåneder i forhold til maj måned, mens begge aviser sidste år vandt læsere, da sommeren gik i gang.
Selvom begge aviser gør en dyd ud af at dække VM i foldbold og Tour De France tæt, ændrer det ikke på, at Ekstra Bladet mistede 12.000 læsere fra maj til juni, mens de sidste år vandt 27.000 læsere. B.T. mistede 27.000 læsere mod status quo sidste år. Det viser TNS Gallups aktualitetsindex.
Begge aviser lider oven i købet af den generelle læserflugt, som de fleste kender så godt.
I juli havde både B.T. og Ekstra Bladet hele 127.000 færre læsere end samme måned sidste år.