OgilvyOne er valgt som Lalandias nye DM/dialogbureau, og vil fremover stå for Lalandias online kundemagasin og udarbejdelsen af en segmenteringsstrategi og efterfølgende eksekvering af denne. Grey København fortsætter som Lalandias overordnede reklamebureau
Henrik Ph. Høgstrup, salgs- og marketingchef hos Lalandia, udtaler i den forbindelse:
– Lalandia har over de sidste par år oplevet en betydelig fremgang. Dette skyldes blandt andet en proaktiv indsats over for såvel potentielle som eksisterende kunder. Vi følte dog, at der nu var et behov for at ruske op og få endnu mere fokus på den direkte kommunikation med kunderne, uden dog at fjerne os fra det oprindelige koncept, Lalandia Magasinet. Efter en sondering af markedet og med en direkte henvendelse var det tydeligt, at OgilvyOne kunne tilbyde os det vi søgte. Vi ser meget frem til samarbejdet, som vi forventer os meget af.
Lalandia Magasinet har eksisteret siden 2005 og udsendes 4 gange årligt til ca. 100.000 mennesker fordelt på det danske og svenske marked. Næste udgave af bladet, der udkommer primo september, bliver således bliver udarbejdet af OgilvyOne, som overtager opgaven fra Cubizz Communication. MSOL