Svenske Otto Sundbäck opfandt i 1913 en lille, men vigtig ting, som er en del af stort set alle typer beklædning i dag – lynlåsen.
Og tro det eller ej: Nu har den lille opfindelse fundet vej til en anden kærkommen opfindelse – toiletpapiret.
I hvert fald har det finske toiletpapir-mærke Lambi taget udgangspunkt i Sundbäcks geniale opfindelse i forbindelse med lanceringen af en ny serie ”easy-to-open”-toiletpapir – og hvad er så mere naturligt end at alliere sig med en branche, hvor netop lynlåsen i næsten 100 år har været et gennemgående tema.
Det sker i forbindelse med den aktuelle Copenhagen Fashion Week, hvor Lambi har arrangeret en omfattende sampling af de nye toiletpapir-pakker, som Lambi har gjort nemmere at åbne med inspiration fra ”kongen” over alle convenience-opfindelser. Lynlåsen.
– Ligesom tekstiler kommer også toiletpapir i mange kvaliteter og indpakninger. Under Copenhagen Fashion Week vil vi gerne slå et slag for, at noget så hverdagsagtigt som toiletpapir også kan være både kvalitetsfuldt, smart pakket ind og produceret med omtanke for miljøet, siger Thomas Lindström, Regional Marketing Manager for Metsä Tissue Scandinavia, der står bag Lambi-brandet.
Der samples desuden på Strøget og backstage på Københavns Rådhus, hvor der også uddeles flyers, der hævder, at ”med al den champagne får du nok brug for Lambi!”
Også
Lambis Facebook-side sætter fokus på lynlåsen i et virtuelt sy-spil , som kører indtil slutningen af april. I konkurrencen udloddes der hver uge et gavekort til Nelly.com. Hovedpræmien er en tur for to til San Francisco.