Efter længere tids kræftsygdom har Michael Brockenhuus-Schack besluttet at stoppe som formand for Landbrug og Fødevarer. Han har været formand siden 2009.
–Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er dybt, dybt frustrerende at måtte træffe denne beslutning, siger Michael Brockenhuss-Schack i en pressemeddelelse.
–Jeg har det naturligvis meget dårligt med at måtte forlade formandsposten i en meget vanskelig periode for vores erhverv. I den givne situation ser jeg det dog som den eneste mulighed, siger han.
Han har været sygemeldt, siden han i januar fik konstateret sygdommen. I dag har lægerne erklæret ham rask med mulighed for at vende tilbage til et normalt arbejdsliv. Siden sygemeldingen har Niels Jørgen Pedersen været fungerende formand for primærsiden og Niels Dengsøe for hele Landbrug og Fødevarer. Først i begyndelsen af juni bliver den nye formand valgt.