Landsbytosser & bogholdere

– Det kan jeg da i høj grad, og det er fremragende, at både de kreative og Big Data-fortalerne er til stede i Cannes for at lære af hinanden. Men det var heller ikke det, dit indgangspørgsmål drejede sig om.

– Enhver form for indsigt er af det gode. Men når analysehusene her i Cannes fortæller, at kreativiteten bliver bedre af at vokse ud af analytiske processer, så står jeg af.

Det er noget vrøvl, det Ipsos påstår?

– Totalt vrøvl. De dygtigste kreative er overhovedet ikke afhængige af Big Data. De suger til sig af livet, de mærker stemninger, de fornemmer retninger, fordi de er nysgerrige, nærmest grådige efter at mærke vibrationerne. De er lidt skæve i kraniet, og tak for det.

– Big Data og automatiserede processer giver de bedste kreative håndjern på. Sådan føles det i mindste, og vi skal for alt i verden ikke ende i en situation, hvor kreativiteten er marginaliseret og driften det primære.

Glem bundlinje og effektivitet?

– Nej. Virksomheder skal tjene penge, og det skal bureauer også. Men den kreative proces skal fødes, udvikles og stimuleres i en kreativ kultur. Det er bl.a. dét, jeg gør i Grey-netværket. Rejser rundt og stimulerer og inspirerer. Jeg forsikrer dig for, at kreativiteten ikke fødes ud af et regneark.

Vesten taber Big Time i Cannes

Noget af en påstand. Kan du sandsynliggøre det?

– Lad mig prøve. Hvor er det, vi ser den bedste kreativitet netop nu? Fra de gamle lande som UK, Tyskland, Frankrig og Italien? Fra de store, stive amerikanske netværksbureauer? Nej, vel?

– Det er fra emerging og eksotiske steder, vi ser se spændende ting. Brasilien brillerer med innovative ideer og bliver om ikke den største vinder i Cannes i år, så nærmer de sig USA bagfra. Hos Grey er det i Peru, det sner. Vi har købt et lille knivskarpt bureau, Circus, som ledes af El Loco – tossen. Når reklame-tendensen går til højre, går han til venstre. Af princip.

– Vi har investeret i Ecuador og Bangladesh. Lande helt uden reklametradition, så de er startet forfra.  Vi i Vesten er måske lidt for selvtilstrækkelige. Det er, som om vi tror, vi har svarene på alt. Min fornemmelse er, at vi i Vesten taber Big Time i år i Cannes.

Du er selv en del af et globalt netværk. Hvordan kan du mene det, du siger?

– Fordi jeg netop ikke er tilfreds med det stationære. Jeg vil videre, jeg vil mere, vildere og hurtigere. jeg brænder efter at skabe det sublime, og jeg tror stensikkert ikke på, jeg ved alt. Det vil jeg gerne give videre til mine kolleger, og jeg har heldigvis en chef, der støtter mig.

Men de store netværk er stive, siger du?

– Forenklet sagt er de fleste store netværksbureauer strukturer for transaktioner. Penge frem og tilbage. Udvikling af processer. Den forretningsmæssige side er sikkert rigtigt tænkt. Men nu spurgte du ind til kreativitet og idé-skabelsen.

– Hvis kreativiteten var sat fri inden for de store netværk, var alt jo godt. Men de færreste fungerer på den måde. De bedste kreative kan sagtens fungere for sig selv – og behøver ikke store forkromede bureaustrukturer – men magien skabes, når vi deler og udvikler idéer sammen.

– Min mission lige nu – ud over selv at skabe den sublime kommunikation for kunderne – er at gøde en kreativ kultur i Grey-netværket. Vi skal være verdens bedste, og det er derfor, jeg har brug for flere landsbytosser og færre bogholdere, slutter Per Pedersen.