25. marts går T3 i luften med en massiv landsdækkende kampagne på TV 2, der for alvor skal slå magasinet fast i danskernes bevidsthed.
Med kampagnen vil man ramme danskernes behov for hele tiden at være opdateret med alt inden for teknologi og design – med fokus på absolutte nødvendigheder på golfbanen, i køkkenet, i bilen, i dagligstuen, i lommen og alle andre steder, hvor gadgets er blevet en del af vores hverdag.
Magasinet T3s redaktionelle linje spejler sig nu også i Berlingske Tidende. T3 har netop indgået en aftale med Berlingske Tidende, som indholdsleverandør, og leverer hermed fast læsestof til M/S sektionen om søndagen. 14. marts var startskuddet på samarbejdet, hvor Berlingske Tidende for første gang havde et redaktionelt opslag om de nyeste dimser, design og teknologiske nødvendigheder med T3 som synlig afsender.
Med kampagnen og samarbejdet forventer T3 en stor stigning i læsningen blandt de moderne og veluddannede storbymennesker, mellem 25-40 år. pia