Det danske fodboldlandshold skal frem til og med EM-slutrunden i Frankrig 2016 fortsat spille i Adidas-tøj. DBU og det tyske sportstøjfirma har tirsdag forlænget samarbejdet med to år, og som en fejring af den nye aftale præsenterede Adidas tirsdag landsholdets nye udebanetrøje – uden rødt og hvidt – forud for landskampen mellem Danmark og England i aften. Det skriver Ritzau. Aftalen betyder, at Adidas leverer tøj og udstyr til 14 danske landshold, DBU’s talent-udviklingsprogrammer, DBU’s Fodboldskole, uddannelsessektoren og DBU’s seks lokalunioner. Landsholdet har spillet i Adidas-tøj siden 2003. Tidligere stod Hummel for landsholdstrøjerne.
/ritzau/