Hvem forventer, at man kan markedsføre sine porte til fodboldlandskampe? Næppe mange, produktet er jo nærmest ufatteligt uvedkommende for de fleste danskere. Men hos Hörmann Porte er man glade for fodbold og glade for at sælge porte, og derfor har man markedsført sine varer på bannere i Parken.
– Det handler om at øge kendskabet, når hvis du engang skal købe en port, tænker du på Hörmanns lige som når jeg vil have cornflakes tænker jeg på Kellogg’s, siger Peter Lassen fra Hörmann Danmark i Slagelse.
Virksomheden har banner-annonceret i fem år, og fra et kendskab i befolkningen på to pct., er virksomheden vokset til over 10 pct. i befolkningens bevidsthed. Selskabet er en af Europas største producenter af porte og har en omsætning på et godt stykke over en milliard euro. Når Danmark møder et andet europæisk hold, fx Ungarn, kører banneret også på ungarsk.
Jyllands-Posten Erhverv side 7.