Det koster klip i karrierekortet, hvis kvindelige chefer vælger lang barsel, fastslår den svenske forsker og karriererådgiver Monica Renstig fra Women’s Business Research Institute.
– Kompetencer er ikke det, du erhvervede dig engang. Det er det, du vedligeholder og udvikler, mens du er i job. Den med flest arbejdstimer vinder, siger hun. Er du ikke på job, kan du ikke blive opdateret. Det betyder alt for karrieren.
Monica Renstig mener, det er naivt at tro, at et tungt lederjob er foreneligt med rollen som forælder på lang barselsorlov. ”Er du ikke synlig, eksisterer du ikke. Og der er ingen til at varetage dine interesser, mens du er væk,” lyder den kontante udmelding fra kvindeforskeren.
Jyllands-Posten Erhverv side 9.