En af de mest vindende danske kreative, Lars Bastholm, kreativ direktør på webbureauet Framfab, forlader dansk reklame. Om få dage flytter han til New York, hvor han skal være med til at etablere en afdeling af det engelske webbureau AKQA, der b.la. har Xbox og Nike som kunder.
Lars Bastholm, der i de sidste syv år har været kreativ direktør i Framfab, får titel af Execusive Creative Director hos AKQA.
I sin tid som kreativ direktør hos Framfab har Lars Bastholm vundet et hav af kreative priser for de kreative internetløsninger for bl.a. Nike. Lars Bastholm har bl.a. hentet tre Grand Prix-løver ved Cannes Lions.
Ifølge Lars Bastholm hænger job-skiftet bl.a. sammen med den drøm om at kunne få lov til at arbejde i New York.
– Men samtidig er der selvfølgelig også de faglige udfordringer. Selvom vi har haft Nike som kunde i de sidste fem år, har det historisk vist sig svært at få de store brands til Danmark, siger han. jür