I forbindelse med udnævnelsen af Henrik Jensen til CEO for Aegis Media Nordic, er Lars Bo Jeppesen pr. 1. november blevet udnævnt til adm. direktør for Aegis Media i Danmark.
Det betyder, at Lars Bo Jeppesen er øverste ansvarlig for alle selskaber og enheder i Danmark. Aegis Media i Danmark består af Carat Danmark, Carat Direct, Carat Insight, Carat Sponsorship, Vizeum, Isobar, Eksekvator, Promovator og Posterscope. Aegis Media Danmark beskæftiger i dag 90 medarbejdere og havde sidste år en bruttoavance på knap 70 mio.
– Der sker store forandringer i den danske bureauverden i disse år. Den gamle model virker bare ikke længere. Jeg glæder mig derfor meget til – sammen med det stærke danske lederteam – at videreudvikle Aegis Media til fremtidens kommunikationslandsby, sigerLars Bo Jeppesen.
Han er- 39 år og cand merc. – og etablerede i 1998 sponsorvirksomheden Promovator. Før Promovator var Lars Bo marketingchef for sportskanalen TVS ligesom han har været medie- & sponsoransvarlig hos TDC.