Morgenhyrderne, flagskibet på Radio 100FM, har fået et skud for boven, idet Lars Hjortshøj på tirsdag forlader skuden til fordel for en kontrakt med TV2 radio.
Adm. direktør på Radio 100FDM, Jim Receveur, ser dog optimistisk på Radio 100FMs fortsatte succes i den kommende konkurrrencesituation:
– Over en million danskere lytter til os og vælger os på grund af vores stærke brand: 100 % god musik og 100 % sjov. Det kan jeg garantere, at de vil blive ved med at få hos os, siger Jim Receveur.
Morgenhyrderne fortsætter med Signe Muusmann og Lasse Rimmer bag mikrofonerne. Sidstnævnte siger med det vanlige fravær af alvor:
– Jeg forstår, hvorfor Lars har taget den beslutning, og han er nok også ved at være lidt for gammel til at stå op kl. 4 om morgenen.
Men Lars Hjortshøj skal også fremover tidligt op. Tjansen på TV2 Radio er nemlig … morgenvært. TV2 Radios adm. direktør, Jens Rohde, siger om sin kapring:
– Lars er ubetinget lytternes bedste ven om morgenen. Han er rund, behagelig, nærværende, begavet morsom – alt det som en god morgenvært skal have. Og derfor er vi meget glade over at præsentere ham. peng