For hovedaktiviteten i Jysk, så må Lars Larsen erkende, at samme succes ikke kan hæftes på hans ambitiøse golfprojekt, Himmerlands Golf & Country Club, der er Danmarks største golfcenter.
For hullet på bundlinjen er så stort, at selv en golfamatør med særdeles dårligt handicap er garanteret et hole in one på en dag med dårlige arme, skæve køller og kraftig modvind.
Seneste regnskab afslører et minus på cirka ni millioner kroner, oplyser Lars Larsen.
Aldrig i selskabets 23-årige historie har der været andet end røde tal på den nederste linje i regnskabet.
– Gud ske tak og lov, at jeg ikke skal leve af golf. Så havde jeg været en fattig mand, siger Lars Larsen.
I år er det den hårde vinter, der får en del af skylden for underskuddet. Den har flere steder barberet banen for græs. Et syn, der har fået golfspillerne til at flygte. Men også nye momsregler tynger økonomien, lyder forklaringen.
Epn.dk