Den glade, vanvittige, humoristiske, skarpe og farverige tekstforfatter Lars Willadsen er død bare 52 år gammel.
Han var tekstforfatter og konceptmager på Ogilvy & Mather i 3 år, hvor jeg var kreativ direktør. Min ”wingman” på alle de udfordringer og opgaver, der er på et internationalt bureau som Ogilvy.
Lars var den første, der kom, og den sidste der gik, og han var altid parat og skarp. Var parat til at gennemse mine ”rapporter” til London, se det efter for kommaer og rette det engelske til. Han tog den til sig, selvom det var min opgave, han var bare meget hurtigere. Og så ville han hjælpe. Han var altid klar til dagens opgaver, og skrev så det fløjtede. Diskuterede og talte omkring emnerne med stor skarphed og interesse. Nat og dag. Han veg aldrig.
Med knickers & ternet jakke
Lars var udannet i salgstræning hos American Sales Masters, tekstforfatter på Trädhgårdh Reklame & Marketing, Medialog, Grey, Ogilvy, Umwelt og fra 2006 under navnet ”Den tatoverede tekstforfatter”. Drev til sin død ”Hensigt og Handling – udvikling, kulturelle events, coaching”.
Stor, høj, flot mand, overskæg, fuldskæg, kort hår, langt hår. Om han stod i sine knickers med ternet jakke og flot strøget skjorte, i kilt, i et flot stribet jakkesæt eller måske bare i skjorte og bukser afsluttet med at par store flotte brune sko, så var han den samme mand inden i.
Et sjældent menneske med utrolig stor pli og etikette. Høflig, elegant, talte dansk som få gør det. Udtalte ordene så du kunne høre udtalen og forstå. Det var også sådan han skrev. Vi kaldte det altid i ”øjenhøjde”. Det var stilen. ”Tal til mennesker, som du vil ha’, de taler til dig”, enkelt og ligetil. Verden er såre enkel, glæde skaber glæde, vrede skaber vrede, kærlighed skaber kærlighed…. Sådan var det med Lars. No shit.
Tak & undskyld
En morgen, hvor jeg havde besøg af den kreative chef i Ogilvy Europa, stod Lars i sit Baden-Powell outfit. Strøget kaki-jakke, korte kaki-bukser med brune knæstrømper og et par brune gedigne spejder sko. Det lettede på en utrolig måde mødets alvorlighed, og ”the stiff upper lip” attitude fra den engelske chef. Han synes pludselig, vi var en af hans.
”Tak og undskyld” var et af Lars’ udtryk. Afvæbnende og skide irriterende var han til tider. Sarkasme var hans store våben og forsvar. Han havde sine sorte sider, men også her viste han sin styrke og klarhed.
Kan du være besværlig og utilregnelig, så kan du også rejse dig næste dag og gøre dit arbejde, selvom du kun har sovet i 3 timer. Så kom han om morgenen og sagde ”tak og undskyld” med et kæmpe smil på læben.
Brugt & misbrugt
Det bornerte reklameborgerskab hadede ham og skubbede ham væk. Han blev tit og ofte brugt og misbrugt på grund af hans venlige og loyale væsen. Men han rystede det af sig, og koncentrerede sig om det han holdt af i stedet. Det var han også god til.
Han var også en utrolig musiker. Spillede på harmonika, fløjte, accordion, jødeharpe og mange andre specielle instrumenter. Han sang danske sange, tyske sange, svenske sange, sjofle sange, romantiske sange, han sang med glæde og stolthed.
Han skrev digte og læste digte op for mig – han læste for alle, der ville høre. Han elskede det.
Et år inde i Ogilvy tiden tog Lars og jeg til David Ogilvy’s slot i Loiredalen. Vi skulle til et møde med andre kreative folk fra kæden, og sammen skabe et ”pitch” på en stor kunde. David Ogilvy var død for mange år siden, men hans kone Hertha Ogilvy levede stadig på slottet, og åbnede det for folk som os. Et smukt 1700 tals slot, som der findes en del af netop i Loiredalen.
Den sidste aften mødtes alle i den store pejsesal, og Lars kom stolt i sin klankilt, ternet jakke, hvid skjorte og store sko. Han havde medbragt sin sækkepibe og bad høfligt Hertha Ogilvy, om han måtte spille en ”Highland song” for David. Lars spillede så smukt, så den gamle pige knep en tåre. Jeg anede ikke, at manden havde en klankilt, og at han spillede sækkepibe. Jeg glemmer det aldrig, og det tror jeg heller ikke Hertha Ogilvy gør.
Buddhisme, kærlighed & forståelse
Sådan var han Lars Willadsen, betænksom og hensynsfuld over for sine medmennesker. Men gav du ham modstand, så var han dog ikke bleg for at svare igen, men altid med pennen. Folk, der har fulgt ham på Facebook, ved besked.
Inderst inde var han en viking af den rette støbning. Sårbar, stærk og stolt. Altid klar til kamp med pennen. Trak han op i skjorteærmerne viste sig de smukkeste vikingetatoveringer. Igen en del af hans mange sider, hans utrolige identitet.
De sidste år fandt han ro i buddhismen. Kærlighed, forståelse, at være til stede i sig selv, for sig selv. Det var måske det, Lars mest havde brug for. Koncentration og indlevelse i sindet. At være i sit sande jeg, og være i det der er.
Kærligt, omsorgsfuldt menneske og en idemand og tænker af de sjældne. Jeg er så stolt over at have arbejdet sammen med ham, og oven i det at kunne kalde ham min gode ven. En fortrolig makker og trøster i svære tider. Jeg vil savne dig utroligt meget, min ven Lars Stig Willadsen.
Og som i buddhismen – så bærer jeg dig i mit hjerte.