Præcis i dag er fodboldlegenden Michael Laudrup i gang med optagelserne til endnu en reklamefilm for Ota Solgryn.
Den sidste, han agerede i, solgte nemlig 8 millioner ekstra portioner havregryn i 2007, så naturligvis søsættes version Ota 2.0.
– Det var en sjov og positiv oplevelse at være med i sidste års film, og det blev endnu sjovere, da jeg fandt ud af, at filmen havde så stor effekt, siger Michael Laudrup.
Hele 86 pct. af seerne syntes, at sidste års reklamefilm, hvor Laudrup stoppes i en lufthavn og tvinges af tolderen til at afsløre sin fodboldhemmelighed, var god. Sammenkædningen af Laudrup og sund morgenmad var et budskab, der gik rent ind hos 83 pct. af forbrugerne.
Filmen er tilgængelig hos otasolgryn.dk ultimo juni. Det er BBDO, der er bureau for Ota Solgryn.
cwl