Alle redaktionelle sites kan få kontekstuel annoncering knyttet til deres indhold. Kort fortalt drejer det sig om, at sites øger annonceomsætningen ved at indsætte en annonceboks i bunden af en artikel. En historie om Michael Laudrups seneste eskapader på Mallorca får naturligvis et rejselink i bunden. Eller andre artikler om fodbold på den lille Middelhavsø.
Det burde være standard, men er det ikke. Og grunden til denne manko er, at der skal ligge en kraftig søge- og selektionsmotor bag sitet, der først kan læse indholdet, og derpå vise relevante annoncer. Det gør de almindelige bannerstyringssystemer ikke.
Denne forholdsvis nye annoncerings-mulighed tilbyder Open AdExchange (OAX) i Danmark, og det er ikke tilfældigt. Danmark er nemlig det første land, OAX har gjort sig erfaringer med den indholdsrelaterede annoncering. Det er erfaringer, OAX har opsamlet i samarbejde med alle de større danske medier gennem de seneste to år, og det har flere fordele, mener OAX:
− Fordelen ved at bruge et dansk setup er, at annoncekronerne bliver i Danmark og dermed er med til at finansiere mediernes redaktionelle indhold, siger Annemarie Kirk, tidligere digital udviklingschef i Berlingske Media, i dag executive vice president hos Open AdExchange.
− Desuden anvender vi flittigt kundernes input, så de ikke efterlades med take-it-or-leave-it standardløsninger. Endelig er danske mediabureauer og en række searchbureauer brugere af OAX-systemet, og frem over får mindre annoncører også adgang via et nyt selvbetjeningsmodul, fortsætter Annemarie Kirk, ”så de selv kan teste mulighederne og styre udgifterne.”
Open AdExchange tilbyder kontekstuel tekstlink annoncering via stort set alle
kvalitetssites i Danmark. Med knap 15 millioner sidevisninger per dag fordelt på ca. 45 millioner annoncetekster har firmaet godt fat i markedet. OAX ekspanderer i år ud i Europa med tjenesten, der altså er baseret på erfaringer på det danske marked.
Tjek tjenesten
her, eller via selve
modulet.