Michael Laudrup sælger morgenmad, siger de hos Ota Solgryn, og de er så sikre, at de har forlænget aftalen med fodboldlegenden med 2½ år.
– Salget er steget med 17 pct., siden vi indledte samarbejdet med Michael Laudrup, og da alle andre parametre er stabile, tror vi på Laudrup-effekten, Christian Boas Linde, Country Manager hos Quaker Oats Scandinavia, der producerer Ota Solgryn.
– Det er meget enkelt: Vi kunne ikke have en bedre ambassadør for OTA Solgryn end Michael Laudrup, der som Danmarks største sportsnavn udstråler styrke og troværdighed.
Lokomotivet siger selv:
– OTA Solgryn er et produkt, som jeg helt klart kan stå inde for. Ligesom reklamefilmen og det øvrige markedsføringsmateriale passer godt til min stil.  Derfor er jeg selvfølgelig også glad for, at mit samarbejde med OTA Solgryn fortsætter. Det har skabt værdi og resultater. Det er meget tilfredsstillende, siger Michael Laudrup.
Reklamefilmen med glimt af privatmennesket Michael Laudrup og budskabet om, at OTA Solgryn giver styrke, har på eleganteste vis driblet den folkekære morgenmad endnu længere ind i folks hjerter og videre ud på morgenbordene.
cwl