Meget kan man sige om vort svenske broderfolk, men kedelige er de ikke, når det kommer til reklame og markedsføring.
Internationalt slår de Danmark med flere længder – i hvert fald hvis man måler på løver og statuetter – og nu har den svenske turisme-organisation VisitSweden så også søsat ”verdens mest demokratiske Twitter-konto”.
Et eksperiment med titlen ”Curators of Sweden”, som går ud på at lade en ny svensk borger overtage VisitSwedens officielle Twitter-konto for en uge ad gangen og dermed få mulighed for at fortælle hele verden, hvad der passer dem.
Projektet er udtænkt at bureauet Volontaire og er beregnet til at male et farverigt portræt af svenskerne og deres ”way of life” – underforstået at det vil en enkelt person eller organisation ikke kunne gøre.
Ultimativt er målsætningen naturligvis at øge interessen for Sverige som turistmål og tiltrække flere turister fra hele verden, og gruppen af personer, der foreløbig er udvalgt til at kvidre, rummer blandt andet en skolelærer, en præst, en redaktør, en reklamemand og en lesbisk trucker.

Første mand på kvidre-kontoen var en 22-årig forfatter, Jack Werner, som brugte sin uge på at fortælle verden om svenske juletraditioner
alt imens han bandede og svovlede, linkede til ”usædvanlige” fotos, mente sig forfulgt af det hemmelige politi og højlydt gjorde opmærksom på, at han nægtede at lade teenage-idolet Justin Bieber optræde i Sverige…
Og lige nu kviderer Hasan, som indledte sin uge med følgende:
@sweden Listen up, folks! I’m @kwasbeb, a regular swedish dude, and I’m taking over this goddamned account for a week! Expect bad sex and slapstick.
Derudover har han delagtiggjort verden i, at hans oldemor er død og at han har haft en drøm om kyllinger i dino-størrelse, der angriber en tv-antenne.
Alt i alt et modigt skridt væk fra, hvad Twitter-folket formentlig typisk forventer at få finde i et lands officielle kvidre-strøm.
Om stuntet skal klassificeres i kategorien ”genial marketing”, eller om VisitSweden har gjort VisitDenmark kunsten efter og lavet en
”Karen”, må tiden vise.
Foreløbig er der i hvert fald enkelte kritikere på banen.
Under overskriften
”Curator of Sweden – Social Media gone wrong”  , skriver svenske Anna Dahlström, der bor i London, blandt andet følgende på sin blog.
– At være transparent og ægte i sin tilstedeværelse på Twitter er ikke ensbetydende med at lade alt slippe igennem. Tweets med stærke referencer til sex og racisme anser de fleste for upassende. Ikke mindst når det oven i købet kommer fra officiel side.
Heller ikke den svenske blogger
Mea Culpa er ovenud begejstret.
– Hele formålet med aktiviteten er, at tweets’ene skal have noget med Sverige at gøre og skabe interesse for Sverige. Men jeg har svært ved at forestille mig, at tweets med bandeord, racistiske vittigheder og vitser om at planlægge terrorangreb på Twitter, var det VisitSweden havde i tankerne.
Men døm selv – læs mere om projektet
her. Og besøg @sweden
her.