Mindre end tre efter at være blevet grundlagt bliver rådgivningsvirksomheden Triple Copenhagen del af Lbi international.
Lbi Danmark og Triple Copenhagen lægges sammen under navnet Triple Lbi, hvis forretningsområde er rådgivning af såvel nationale som internationale virksomheder i brug af digitale medier i markedsføring og i udviklingen af produkter og services.
Der er i forbindelse med sammenlægningen udpege en ny direktion, som består af Bettina Sherain og Jonas Bechlund, der sammen med Lars Cortsen og Lotte Ronan har grundlagt Triple Copenhagen i august 2007.
Bettina Sherain er administrerende direktør, Lars Cortsen kreativ direktør og Lotte Ronan kontaktdirektør.
– Triple Copenhagen er en god og profitabel forretning, som har en international erfaring, der er unik på det danske marked. Vi er meget imponerede over ledelsen i Triple og over det, de har udrettet, siger Luke Taylor, der er administrerende direktør i Lbi International.
Triple Lbi’s administrerende direktør Bettina Sherain supplerer:
– Med denne sammenlægning opnår vi kritisk masse inden for en række vigtige kompetencer, som alle er afgørende for, at vi kan kalde os eksperter inden for digitale medier.
– Vores kunder får ikke alene adgang til flere kompetencer i Danmark, men også til internationale eksperter med speciale i digital strategi, kommunikation, informationsarkitektur, teknologi, samt analyse og optimering, fortsætter Bettina Sherain.
Triple Copenhagen havde i 2009 en omsætning på 26 millioner kroner og ved sammenlægningen 28 fuldtidsmedarbejdere. Triple Lbi vil beskæftige cirka 70 medarbejdere.
Lbi International har i dag mere end 1.500 ansatte på kontorer i blandt andet Berlin, Bruxelles, London og New York. Og i Stockholm hvor virksomheden er noteret på NASDAQ OMX og i Amsterdam, hvor den er noteret på NYSE Euronext.