I næste uge lancerer Shell en række nye radiospots med den kendte racerkører Tom Kristensen som gennemgående hovedperson. Tom Kristensen, der blandt andet har vundet det verdensberømte Le Mans løb i 1997, 2000, 2001 og 2002, fortæller i en række 60 sekunder lange spots, hvorfor Shell V-Power er en bedre benzin. Og hvad det betyder for den enkelte bilist.
Det er reklamebureauet JWT Copenhagen, der står bag reklamen. Bureauet foreslog, at Shell benyttede Tom Kristensen til at forklare, hvilke fordele der er ved at bruge Shell V-Power. Radiokampagnen har fået et ”journalistisk” tilsnit, hvor Tom Kristensen både optræder som interview-offer og interviewer. Formen understreges yderligere af spottenes placering. Det er nemlig lykkedes Shells mediebureau Mediacom at købe et antal hele reklameblokke lige op ad nyhedsudsendelserne på forskellige radiostationer.
I første omgang er der produceret fire forskellige 60 sek. radiospots. Tom Kristensen vil kunne opleves som talsmand for Shell V-Power i hele 2003. Shell V-Power kampagnen omfatter desuden tv-spots og outdoor plakater.