Det er under opture, at risikoen for kriser er størst. Det gælder om at punktere opturen, før den bliver til en krise. Kriser kommer, når der er ubalance. Virksomheder bevæger sig, når den er i balance. Sætningerne er hentet fra Jørgen Vig Knudstorps tale på Ledelsens Dag, og tilhørerne grinte. Det er med andre ord lige nu, hvor Vig Knudstorp har gjort Lego til en særdeles god forretning, at krisen lurer? Lederne bliver magelige, de glemmer aktionærerne, og de hverken fanger eller faciliterer i tilstrækkelig grad innovation. Det går jo godt. En af de måder, man kan foregribe kriser på er ved at lytte til klagerne. Fra kunder og medarbejdere. Og så havde han en fin lille ordleg:
– Man skal ikke tænke sig ind i en ny måde at handle på. Man handle sig ind i en ny måde at tænke på.
På Ledelsens Dag advarede OECD-økonomer om, at dansk økonomis akilleshæl er den lave økonomiske produktivitet. Hvilket Jørgen Vig Knudstorp i øvrigt også var enig i.
Jyllands-Posten Erhverv side 6-7.