Mindre danske smykkeproducenter har potentiale til at gøre kometen Pandora kunststykket efter. Men dårlig ledelse blokerer for succesen.
Den himmelstormende smykkekoncern Pandora kunne have fået følgeskab af andre talentfulde danske rivaler. Men dårlig ledelse, hyppige chefskift og manglende kriseberedskab har fået industriens hidtidige fyrtårne, tidligere så fremgangsrige Pilgrim og Dyhrberg/Kern til at slås med underskud og faldende omsætning. Pandora har overhalet dem alle indenom og kunne i går bryste sig med en plads i aktiemarkedets eliteindeks, C20. Afgørende er en rettidig erkendelse af at lade mere kompetente ledelseskræfter komme til.
– Det er altid vigtigt, at man anerkender generationsskiftet rent ledelsesmæssigt, og at man er meget bevidst om sin timing, mht. hvornår det skal være, før ens kompetencer slipper op. Det kan nemlig sætte virksomheden mange år tilbage, siger Christoffer Ritzau, direktør i brancheforeningen Guldsmedebranchens Leverandørforening, som repræsenterer over 100 smykkevirksomheder.
Borsen.dk