Ledigheden faldt med 3.500 personer i april og er dermed nede på 131.600.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver business.dk
Det er sjette måned i træk at ledigheden falder, og dermed er arbejdsløsheden nu nede på 5,0 pct. af arbejdsstyrken – det laveste niveau siden midten af 2009.
Beskæftigelsen har over de seneste 5 kvartaler har været moderat stigende. Noget af den faldende arbejdsløshed kan derfor forklares med den stigende aktivitet i dansk økonomi, som har fået navnlig de private virksomheder til at skrue op for nyansættelserne, vurderer Jan Størup Nielsen, der er økonom hos Noprdea.
Men en faldende arbejdsstyrke trækker også arbejdsløsheden lavere. Mange er således gledet ud af arbejdsstyrken og bliver derfor ikke længere talt med som arbejdsløse – enten som konsekvens af de seneste års reformer af beskæftigelsespolitikken, eller som en reaktion på de reducerede beskæftigelsesmuligheder under krisen. Det har betydet, at andelen af beskæftigede i den erhvervsaktive alder nu er faldet til det laveste niveau i mere end 20 år.
Business.dk