Gennem den seneste uges tid har den danske legetøjsvirksomhed LEGO været genstand for global omtale af en noget anden type end den, man er vant til i Billund.

Det har miljøorganisationen Greenpeace sørget for ved bl.a. at skabe mini-olieudslip i Legoland komplet med mini-protest-bannere, mini-aktivister og mini-gummibåde.

Og ved at iværksætte en omfattende kampagne, som forleden på bare en uge havde fået over 250.000 mennesker fra alverdens lande til at skrive under på et krav om, at LEGO skal droppe sit samarbejde med olieselskabet Shell.

Samarbejdet betyder bl.a., at man kan få små Formel1-biler lavet af legoklodser, når man tanker hos Shell: Det dækker omkring 26 lande, og ifølge Greenpeace er LEGO på denne måde med til at blåstemple Shells olieboringer i Arktis – en aktivitet, som i årevis har været en torn i øjet på miljøorganisationen.

Selv har LEGO taget til genmæle over for Greenpeace i form af et åbent brev fra CEO Jørgen Vig Knudstorp, som afviser kritikken. Han mener ikke, at LEGO kan stå til ansvar for Shells aktiviteter i Arktis, og at miljøorganisationen derfor rammer ved siden af målet ved at skyde på LEGO.

Sovende ”celler”

Men midt i alle de ophedede diskussioner har den amerikanske reklameblog Adrants tænkt sig frem til, at LEGO’s samarbejde med Shell i virkeligheden er en glimrende ting, og at Greenpeace i stedet burde bakke op om det.

Argumentationen lyder sådan her:

– Hvis partnerskabet stopper, vil det ikke få nogen indflydelse på Shells gøren og laden: Hvis de vil bore, så borer de, uanset hvilken form for partnerskab de måtte have med LEGO.

– Hvis partnerskabet stopper, så forsvinder associationen – hvis der er en – mellem Shell og LEGO: Børnene vil ikke længere forbinde det at stoppe og tanke ved en Shell-station med at få LEGO-legetøj. Og det er jo godt, ikke? Isoleret set, jo, men hvad sker der, når disse børn vokser op og begynder at betragte verden omkring dem. Og ser hvordan virksomhederne påvirker miljøet?

– Ja, hvis de har en stærk og positiv association mellem LEGO og Shell – fordi de som børn fik LEGO-legetøj, hver gang deres forældre tankede hos Shell – så vil denne association, hvis der sker et Shell-olieudslip, blive ødelagt. De vil blive vrede, og de vil være langt mere tilbøjelige til at følge sig ramt og derfor til at handle.

– Bevares, alle voksne bliver vrede over enhver form for olieudslip, men når hændelsen ødelægger et skattet barndomsminde, vil reaktionen sandsynligvis blive langt mere intens. Og vreden vil blive rettet mod Shell, fordi det er dem, der har begået fejlen.

– I sidste ende vil LEGO’s partnerskab med Shell i bund og grund bygge en kæmpemæssig ”sovende celle” af kommende aktivister, som alle vil have den stærkeste mulige motivation til at agere: et knust barndomsminde.

Derfor, lyder det på Adrants-bloggen, burde Greenpeace i virkeligheden være positiv stemt over for samarbejdet mellem LEGO og Shell.

Og mens vi tænker lidt over dén, er der over artiklen mulighed for at se eller gense den seneste to minutter lange kampagnefilm fra Greenpeace til tonerne af sangen Everything is Awesome fra filmen LEGO The Movie.

Ifølge britiske The Guardian er det London-bureauet Don’t Panic, der står bag – og der skulle være brugt over 120 kilo legoklodser til den…