TOP-TOY’s to detailhandelskæder BR og Toy’s R Us med butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Nordtyskland har valgt at indgå samarbejde med IUM. Budgettet for retail-kommunikationen er betydeligt – på +100 mio. kr. – og opgaverne handler om mediastrategi, planlægning og mediaindkøb.
– IUM har tydeligt vist, at de er eksperter i detailhandel. De har en unik forståelse for de nye mediaplatforme samt et supergodt indblik i såvel vores branches udfordringer som forbrugernes adfærd og holdninger, siger Thomas Meng, Director – Retail Marketing for TOP-TOY.
– Det gør dem i stand til at bidrage på et højt strategisk niveau og både skabe og måle effekt på både den korte og lange bane. Endvidere er de eksperter inden for optimering af tryk og distribution af vores kataloger, så vi kan bruge flere ressourcer på at opgradere vores tilstedeværelse på de digitale platforme, fortsætter Thomas Meng.
Michael Thim, adm. direktør fra IUM, er naturligvis både en glad og en stolt mand:
– Vi glæder os rigtigt meget til at arbejde med BR og Toys R Us, som begge er spændende retail brands med hver sin markedsmæssige udfordring. Og at vi skal arbejde med dem på tværs af 6 markeder, gør det kun endnu mere interessant.
Michael Thim fortsætter:
– Det går rigtig godt for os i øjeblikket. Med nye kunder som Klasselotteriet, Sundhedsstyrelsen, Onfone og nu TOP-TOY har vi haft et rigtig godt år, hvilket bl.a. skyldes vores integrerede approach, hvor vi med vores brede produkt-palet, kreative tilgang og stærke engagement rammer lige ned i et behov hos mange annoncører.
TOP-TOY brugte tidligere OMD som mediabureau. Og brand kommunikationen ligger stadig hos OMD.