Lego har fortsat meget mere vind i sejlene, end legetøjskoncernen selv havde forventet. Trods de finansielle ulvetider fastholder Lego tocifrede vækstrater og er dermed langt foran meldingerne om 3-7 pct. vækst i 2009. Det er især USA og Østeuropa, som er de væsentligste vækstmotorer for Lego i de kommende år. En af Legos nye produktserier, Power Miners, markedsføres i øvrigt via en serie animerede minifilm, som vises i butikkerne. De har dog også fundet vej til bl.a. Cartoon Network – og de er så underholdende, at de vises uden for reklameblokkene. Det har vist sig at være en meget effektiv kanal til børnene. Og koncerndirektør Mads Nipper vil ikke afvise, at det en dag kan ende med en egentlig film eller tv-serie om Power Miners, som er Legos helt eget produkt.
Børsen s7, JP Erhverv s5