Lego har ifølge tal fra analysefirmaet NPD Funworld for perioden maj-juli, præsteret en fremgang på 44 pct. og flyttet sig fra en 6. til en 3. plads blandt de store legetøjs-producenter på det amerikanske marked.
Godt nok er sommermånederne ikke de store på legetøjsmarkedet, hvor julen er alt afgørende, men alligevel kan marketingdirektør Mads Nipper godt finde optimisme i udviklingen.
– Det er meget sjældent, at man i vores branche oplever, at det momentum, man har i forårs- og sommer-månederne ikke smitter af på jule-sæsonen, så vi tror på, at vi vil få et godt salg til jul i USA, siger Mads Nipper og tilføjer, at det, der kan give lidt sved på panden, er, om man evner at levere.
Læs hele historien i det nye Markedsføring, der netop er udkommet.